Strålende ungdom
		Peter Woemann
		Copenhagen Youth Symphony Orchestra Location  :  Tivolis Concert Hall Sunday, July 7th, 1991, 19:30 Program  :  Jean Sibelius: Finlandia Edward Elgar: Concerto for cello and orchestra Carl Nielsen: Symphony no. 2 - The Four Temperaments Jean Sibelius: Valse triste Conductor  :  Ari Rasilainen Soloists(s)  :  Hans Nygaard, cello

Københavns Ungdoms Symfoniorkester spiller godt, rigtig godt. Søndag aften gav de unge amatørmusikere og studerende en symfonikoncert i Tivoli, som man i lang tid vil kunne glæde sig over at tænke tilbage på. Ved sammenligning med de bedste professionelle orkestre behøver de ikke dukke sig. Selvfølgelig skiller nogle tekniske ting, men fortroligheden med musikken, den enkeltes kendskab til hele partituret, opnået ved langsigtet prøvearbejde, oplever man sjældent. Det giver grundlag for en spontant medleven, som er et privilegium at overvære.

Den unge finske dirigent Ari Rasilainen vandt for et par år siden anden pris ved Malko-konkurrencen. Han må være vokset kolossalt som dirigent siden da. Hans slagteknik er fremragende, smuk at se på og præcis og økonomisk. Han ustråler en autoritet og ro, som fik orkestret til at yde sit bedste i rigt nuanceret, koncentreret orkesterspil men smuk samlet klang.

På programmet var musik af Sibelius, Elgar og Carl Nielsen. Hans Nygaard var en glimrende solist i Elgars cellokoncert. Oplevelsen var samarbejdet mellem solist og orkester, så intimt og kærligt som man aldrig oplever det med tilrejsende stjerner. Det var øjeblikke, hvor orkestret lagde sig som en næppe hørbar forlængelse af Nygaards tone. Rasilainen dirigerede koncerten følsomt og medrivende, en meget tilfredsstillende tolkning.

Efter pausen væltede Carl Nielsen huset. Jubelen ville ingen ende tage efter opførslen af anden symfoni "De fire temperamenter". Helt fortjent, for det svære partitur blev forrygende spillet og overbevisende karakteriseret, stormende fandenivoldsk og med legende humor.

Tak til Københavns Ungdoms Symfoniorkester for denne aften. Ari Rasilainen må for min skyld gerne slutte sig til den flok finske dirigenter, som med mellemrum gæster Danmark.