 |   |  |  |  |  | Da Tchaikovsky kom til Espergærde |  |  |
|---|
 |  |  | Helsingør Dagblad |  |  |
|---|
 |  |  |  | |  | | Location | : | Espergærde Gymnasium Saturday, November 30th, 2002, 16:00 |  | | Program | : | Peter Heise: Overture to Drot og Marsk (King and Marshall) Wolfgang Amadeus Mozart: Concerto for flute, harp and orchestra Peter Tchaikovsky: Somphony no. 6 - Pathétique |  | | Conductor | : | Damian Iorio |  | | Soloists(s) | : | Ulla Bergstedt, flute Lovisa Stenberg, harp |  |
|  |  |  |  |
Det er blevet en tradition, at Amatørsymfonikerne gæster Espergærde musikforening
lørdag før 1. søndag i advent. Dette storartede orkester, som må være et
af landets bedste amatørorkestre, har et trofast publikum i Espergærde, også fordi de
altid bringer lovende solister med sig. Således også lørdag eftermiddag på
Espergærde Gymnasium, hvor de havde Ulla Bergstedt (fløjte) og Lovisa Stenberg (harpe) med.
Begge solister er midt i tyverne og knapt færdige med deres uddannelse på Musikkonservatoriet
i København. Dirigent var den 30-årige Damian Iorio, som deler sin tid mellem orkestre i
Rusland og Skandinavien.
Peter Heises opera 'Drot og Marsk' er et af hovedværkerne i dansk musik, og ouverturen slår
rigtigt nationalromantiske toner an. Trods Heises modsætningsforhold til Wagner er der alligevel
passager i de dybe strygere, der bærer vidnesbyrd om påvirkning fra den tyske komponistgigant.
Man noterede sig i øvrigt en smuk solo af Poul Jeppesen på valdhorn.
Til Mozarts fløjte-harpekoncert blev orkestret reduceret til Mozartstørrelse, og Damian Iorio
sørgede for et påpasseligt og afdæmpet orkesterspil til de to solister. Ulla Bergstedt
på fløjtestemmen spillede med en spæd, men dog gylden tone, her var ingen krummelurer
eller forsiringer, og det står der heller ikke noget om i noderne. Men man greb sig i at ønske
lidt mere saft og kraft i hendes spil. På harpen gav Lovisa Stenberg en spændstig og flot
udførelse af det ingenlunde nemme parti. Hun havde også et godt greb om kadencerne i alle
tre satser.
Efter pausen stod programmet på Tchaikovskys store Pathetique-symfoni, komponistens sidste værk.
Han døde af kolera 10 dage efter uropførelsen. Her var orkestret i fuld størrelse, 70
musikere, og de kunne levere det store orkesterbrus, der fuldstændigt lagde publikum ned. Lige fra
starten var det de stærke følelser, der kom ud over rampen. I første sats kunne man
desuden glæde sig over den meget smukke klarinetsolo af Jørgen Jessen. Anden sats er en
allegro med megen ynde, og her fik Damian Iorio skabt de store dynamiske udsving fra det sarteste pianissimo
til det overvældende fortissimo. Den fejende flotte march i tredje sats forfejler aldrig sin virkning,
og heldigvis vovede ingen at applaudere ved satsens afslutning. Sidste sats er komponistens dystre testamente
til eftertiden - en klagesang fra et fortvivlet hjerte. Det blev en betagende oplevelse - og da satsen
slutter med de 4 kontrabassers dybe strøg, der langsomt dør hen, er der et øjeblik,
hvor tiden står stille. Publikum var tydeligt grebet. Desværre begyndte en overivrig
tilhører at klappe før dette øjeblik var klinget af. Det var synd.
Amatørsymfonikerne beviste endnu en gang, at de udgør et fremragende orkester, især
er blæsergruppen stærk. Egentlig er det vel kun Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester, der kan
gøre dem rangen stridig som landets bedste amatørorkester. Damian Iorio fik orkestret til at
spille op til deres bedste - især i Tchaikovsky.
|  |