Til Guldbryllup med musikken
		De hæderkronede Amatørsymfonikere har spillet sammen i et halvt århundrede. Jubilæet blev fejret med en stort anlagt festkoncert i søndags. Medlemmerne har en smuk drøm til fælles - de spiller bedre, end man tror!
		Søren H. Schauser
		Amateur Symphonics Location  :  Tivolis Concert Hall Sunday, June 6th, 2004, 19:30 Program  :  Ludvig van Beethoven: Concerto for violin and orchestra Anders Koppel: Ode to a Postman Carl Nielsen: Symphony no. 3 - Espansiva Conductor  :  Giordano Bellincampi Soloists(s)  :  Christina Åstrand, violin Tina Kiberg, soprano Stig Fogh Andersen, tenor

"Hvis man vil tale om musik, skal det være med bankdirektøre", sagde komponisten Jean Sibelius engang. "For musikere taler kun om penge". Rigtigt! Amatørsymfonikerne vil helst tale om musik. De består af direktører, jurister, læger og den slags. Folkeviddet kalder det landets højest betalte orkester. I søndags kunne det fejre sit halvtreds års jubilæum. Koncerten var henlagt til Tivolis koncertsal. På plakaten stod fine solister fra både Radiosymfoniorkestret og Det Kongelige Teater.

Men der snakkes nu ikke så meget i orkestret. Der spilles. Folk tager deres musik alvorligt - eller som det hedder i miljøet: De tager den seriøst. "Et seriøst virkende amatørorkester udgør en vigtig del af det danske musikliv", skriver forkvinden i anledning af jubilæet. Ordet seriøsitet dækker over en venlig men bestemt afstand til konkurrenterne.

Under den sidste prøve før koncerten er det faktisk kun dirigenten, der siger noget. "Jeg ved godt, den tone ligger helt oppe i den syvende himmel", bryder han af - "men I skal nok finde den alligevel". Dirigenten hedder Giordano Bellincampi og arbejder til daglig med professionelle orkestre i både ind- og udland. Som ung basunist sad han selv i Amatørsymfonikerne. De var også det første større orkester, der overlod ham stokken. Så selvfølgelig stiller han op til festkoncerten. Hellere en gerne.

Musikken er Carl Nielsens tredje symfoni, "Espansiva". Orkestret har nået de fleste af danskerens mesterværker gennem årene. Imens står Christina Åstrand og forbereder sig i garderoben. Radiosymfoniorkestrets højgravide koncertmester er solist i aftenens anden, store satsning - Beethovens violinkoncert. Generalprøven slutter med et par imperativer fra den cellospillende forkvinde: "Og så håber jeg, I alle sammen kommer igen efter sommerferien"! Klokken nærmer sig halv otte. Næsten to tusind mennesker vil ind og høre aftenens arrangement. Folk står i kø helt op til forlystelsen Valhalla. De fleste tilhører den ældre generation. Mange har fulgt orkestret siden begyndelsen.

Også et par af musikerne har været med siden dengang. Det gælder violinisten Leif Ekberg og fagotspilleren Kjeld Neiiendam. Hvis det sidste navn lyder bekendt, så jo: Neiiendam var i lang tid afdelingsleder ved Danmarks Radio - bl. a. med ansvar for Radio symfoniorkestrets daglige virke. Han ledede sin vanskelige afdeling med stor succes. Ikke mindst fordi han kendte til orkestermusikernes tænkemåde. Fra sine aftener i Amatørsymfonikerne.

Blandt orkestrets kendte ansigter findes også Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen. Han har været solofløjtist siden midten af tresserne. Kan også han bruge sine erfaringer i det daglige arbejde? "Bestemt. Som jurist skal man kende mere end lovene. Man skal også kende til den verden, de regulerer", afslører han - og henviser bl. a. til tjansen som juridisk konsulent for den internationale Malko Konkurrence. Derimod har orkestret ikke længere egen meteorolog. Henrik Voldborg sad i cellogruppen indtil for nylig. Nu vender han kun tilbage som konferencier af og til. Blandt strygerne anes også Finn Henriksen. an var instruktøren bag "Jul på slottet", "Jydekompagniet" og mange andre film. Og sådan kunne man blive ved.

Men der kommer også nyt blod til. Amatørsymfonikerne har altid spillet en vigtig rolle i den musikalske "fødekæde". Camilla på bratsch og Nikolaj på kontrabas kommer her for første gang. Lykken er at øve sig hjemmefra, og så sætte sig ind blandt kollegerne - midt i det store brus! Og de to søskende finder ellers musikken ret svær. Og vil godt vide, hvordan det lyder udefra. Svaret er overraskende godt. Det hænder, messingblæserne "knækker" lidt. Og sommetider lyder strygerne som lidt flere, end de faktisk er. Men store bliver katastroferne aldrig - dét sikrer bl. a. et pænt kontingent af hel- og halvprofessionelle kolleger. Anders Koppel "Ode til et postbud" modtages da også med et mægtigt bifald - og da blomsterne overrækkes af et vaskeægte rødt postbud, vil jubelen slet ingen ende tage!

Også den tre kvarter lange violinkoncert aflyttes i fuldstændig stilhed, hvilket ikke engang Tivolis eget, professionelle symfoniorkester oplever ret tit. Den gravide solist spiller overjordisk smukt. Til gengæld er alle loyale mod hende. Hvorpå symfonien kalder på flere tårer. Sangpartierne varetages af ingen ringere end Tina Kiberg og Stig Fogh Andersen. Til daglig er ægteparret højt betalte operasolister. Man siger, de mødte hinanden under en prøve med netop Amatørsymfonikerne. Denne søndag står de i hver deres hjørne - som to karyatider på et symbolistisk maleri. Bagefter sætter de sig og følger interesseret med i resten af partituret. Kiberg har selv spillet violin engang.

At kunne spille et instrument er dejligt. At gøre det sammen med andre er endnu bedre. En drøm, som ingen af orkestrets knap hundrede medlemmer ville undvære. Eller som Bill Clinton sagde til en gruppe danske musikere, der besøgte Det Hvide Hus: "Jeg spiller selv saxofon. Men da jeg ikke kunne drive det til noget, måtte jeg finde mig et almindeligt arbejde...".