Entusiasme og medleven
		Helsingør Dagblad
		Amateur Symphonics Location  :  Espergærde Gymnasium Saturday, November 27th, 2004, 16:00 Program  :  Claude Debussy: Prélude à L’après-midi d’un faune Hector Berlioz: Nuits d’été Sergei Prokofiev: Symphony no. 5 Conductor  :  Morten Ryelund Soloists(s)  :  Kristine Becker-Lund, soprano

Mellem Espergærde Musikforening og Amatørsymfonikerne har der gennem årene udviklet sig et nært venskab. Musikforeningens medlemmer (og et stort antal gæster) møder talstærkt op ved den årlige koncert med Amatørsymfonikerne, og orkestret udtrykker hver gang glæde ved at spille for det store og lydhøre publikum.

Således også lørdag eftermiddag på Espergærde Gymnasium. En fyldt sal tog varmt imod orkestret med Morten Ryelund i spidsen, da han slog an til koncertens indledende værk, Debussys genistreg 'Forspil til en fauns eftermiddag'. En sitrende og mættet klang af varm sommereftermiddag bredte sig i salen, da Debussys forunderlige impressionistiske tonemaleri blev levendegjort for tilhørerne.

I det næste værk, Berlioz's 'Sommernætter' medvirkede koncertens solist, Kristine Becker-Lund, og her kunne man bare læne sig tilbage og nyde fortryllende strømme af vellyd i de 6 sange med tekster af Théophile Gautier. Sangene handler om længsel og kærlighed, og publikum kunne i et lille hæfte med teksterne på fransk (med dansk oversættelse) følge med i Gautiers poesi. Kristine Becker-Lunds sopran har denne sølvklang, der smyger sig ind i øret. Det er en ung stemme, der spænder vidt. Den bevarer sin varme i det høje leje og sin klang i det dybe. Man må håbe, at Det kgl. Teater forstår at tage vare på dette unge talent og giver hende de rigtige roller i den rigtige rækkefølge.

Efter pausen blev orkestret udvidet til 70 musikere, da det var Prokofievs store 5. symfoni, der stod på programmet. Morten Ryelund gjorde kort rede for symfoniens opbygning og fortalt også om komponistens barske vilkår under den strenge Stalin-æra. Symfonien er et komplekst værk og svær at spille, ingen tvivl om dette, men hvad orkestret måtte mangle i teknisk overlegenhed blev i rigt mål opvejet af musikernes entusiasme og medleven. Orkestret viste, hvor spændstigt, det kan spille, og Morten Ryelund kunne i sin dansende stil få musikerne til at følge sig gennem tykt og tyndt. Resultatet blev stor musik, der kom ud over rampen og gik i tilhørernes hjerter. En fornem præstation.