Amatørsymfonikerne kan deres Brahms
		Helsingør Dagblad
		Amateur Symphonics Location  :  Espergærde Gymnasium Saturday, December 2nd, 2006, 16:00 Program  :  Johannes Brahms: Symphony no. 2 in D major Johannes Brahms: Pianoconcerto no. 1 in d minor Conductor  :  Christian Kluxen Soloists(s)  :  Christina Bjørkøe, piano

Amatørsymfonikerne er populære på disse kanter. Det ses på publikumstilstrømningen til deres årlige koncert i Espergærde Musikforenings regi. Således også i lørdags, da orkestret spillede Beethoven og Brahms på Espergærde Gymnasium. En fuldsat sal var kommet for at høre to af Brahms' sværvægtere indenfor den symfoniske musiklitteratur: Klaverkoncert nr.1 og Symfoni nr. 2. I tilgift fik tilhørerne til indledning Beethovens ouverture til 'Fidelio'. Måske en lidt problematisk tilgift, idet koncerten dermed kom til at strække sig over 2¼ time.

Brahmsværkerne er stor symfonisk musik og kræver meget af både dirigent og musikere. Udfordringerne er mange, men de medvirkende kan se tilbage på koncerten med tilfredshed. Den unge Christian Kluxen var et spændende bekendtskab på dirigentpodiet. Han har stået i lære hos Jorma Panula og Giordano Bellincampi og har lært godt. Han er myndig og omhyggelig, gav præcise indsatser med både pind og øjekast, og så har han en god slagteknik.

Orkestret fulgte ham lydhørt, og det var tydeligt, at musikerne kan lide at spille Brahms. Blæserne var - som altid - fremragende, mens strygerne godt kunne fylde noget mere i lydbilledet. Et fromt ønske for orkestret kunne være, at violingruppen blev forøget.

I klaverkoncerten blev solostemmen spillet af Christina Bjørkøe, og atter en gang må man forundres over, at et udsøgt feminint væsen, som hun jo er, kan behandle et flygel med en sådan kraft, som denne Brahms koncert kræver. De blide drømmende akkorder og de magtfulde forte-passager blev håndteret lige kongenialt. Der er mange noder, der skal sidde, og de sad alle lige i skabet. Gymnasiets nystemte Schimmel-flygel parerede smukt ordrerne fra denne klaverets løvinde.

Brahms' 2. symfoni er den lyseste og mest charmerende af de fire, han skrev. Komponisten øser ud af sin melodibog og har skrevet det ene smukke tema efter det andet, og man gennemlever hele spektret fra det blide og indsmigrende til de alvorsfulde og stærke følelser. Orkestret leverede en overbevisende fortolkning af Brahms' toneunivers, og man tilgav gerne, at klokken blev lidt mere, end sædvanen er.